I mange år har jeg vidst, hvad der skulle til for at komme tættere på Gud, men ikke formået at udleve det i mit åndelige liv. Jeg vidste, der var mere at få, og at det var tilgængeligt for mig, men ikke hvordan. Jeg har i mange år levet et liv i åndelig afmagt og hungersnød.
På mine løbeture i skoven begyndte jeg at bede/sukke mere intenst til Gud; ”Himmelske far, jeg vil have mere af dig i mit liv. Jeg ønsker at opleve mere med dig”. Jeg bad om at få en hunger efter mere af Gud i mit liv. En dag, på én af mine løbeture, fik jeg endelig et svar fra Herren. Han sagde: ”Jeg ønsker også, at du skal have mere, meget mere, (og det ønsker han for alle sine børn), men det kræver mere tid sammen med mig, hver dag. Hold dig tæt til mig, og jeg vil være nær ved dig”. Jeg husker følelsen af, at det var som om, han lavede en aftale med mig. Jeg vidste, det var et nyt kapitel, jeg stod overfor.
Den efterfølgende tid var en skøn tid, hvor jeg havde Gud med på løbeturene, som jeg så frem til og elskede. Og jeg er sikker på, at det bare var starten på den vandring, jeg var påbegyndt, men der manglede noget mere. Mere fast ’føde’.
Qua at det var på løbeturene, jeg brugte min tid sammen med Gud, og efteråret afløste sommeren, blev turene færre og færre, delvis på grund af dårligt vejr og dårlige undskyldninger.
Den velkendte dårlige samvittighed vendte tilbage, og dag for dag kom jeg igen længere væk fra Gud.
Men, jeg havde fået ’smagt’ på Hans nærvær og manglede den næring, det gav i min ånd.
Jeg mener, det var omkring sidst i september, Ian Kristensen kom som gæstetaler i kirken og talte over en weekend. Her udfordrede han os til at bruge en time sammen med Gud hver dag. 20 min. tungetale, 20 min. bøn med forstanden og 20 min. læsning i Guds ord. Den udfordring greb jeg lige på stedet og ville have, at dette skulle lykkes. Det var en beslutning, der ændrede mit liv radikalt, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med det, jeg fik til gengæld.
Der er en grund til, at Satan giver os kamp til stregen, når det drejer sig om vores personlige liv og relation med Gud. For det er der, vi får åndelig næring. Og når vi får himmelsk næring, bliver vi åndeligt stærke, hvilket gør, at vi kan give modstand ind i den åndelige verden. Og så har Satan tabt, for ”hvor vi end går, fører Herren os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret..” (2 Kor. 2,14).
Nå, men jeg bestemte mig for et tidspunkt, der passede mig bedst, hvornår jeg ville bruge min tid med Gud. I mit tilfælde er det kl. 5 om morgenen, fordi jeg ikke bliver forstyrret der, og jeg kan gå rundt i stuen og bede. Den første morgen sprang jeg nærmest ud af sengen af bare ren forventning til, hvad der skulle ske. Og allerede den første dag gav det resultater. Jeg var træt, men jeg var helt igennem glad, som en nyforelsket, og høj på det, som var i vente, (hvilket jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvad var. Jeg vidste bare, at noget ville ske - en forandring, til det bedre).
Jeg oplevede en decideret forandring i min hverdag. Jeg havde nemmere ved mit arbejde. Opgaver og udfordringer/situationer jeg normalt ikke selv kunne løse, løste jeg pludselig. Jeg fik mere overskud. Vi var lige begyndt på renovering af køkkenet mm., og det var den helt store omgang. Og selv midt i dét oplevede jeg at have overskud på mit arbejde, i mit familieliv og ægteskab. Det var, som om jeg havde fået en ekstra energikilde – en uudslukkelig energikilde, som bare bliver ved med at strømme af noget, som kun Gud kan give.
Det bedste ved det hele var, at jeg fik en ny ven – Helligånden. Jeg blev fyldt med Helligånden, da jeg var omkring 14 år, men jeg har aldrig rigtig lært ham at kende, som jeg gør nu. Han er en personlighed uden lige. Han er din ven, din personlige hjælper og træner. Og der er bare ikke den ting, han ikke vil hjælpe dig med i forhold til de udfordringer, livet kan byde én. Om det så er små ting i livet som at blive bedre til at bede, daglige opgaver eller lignende. Eller om det er bjerge, der skal bestiges. Ja, Han hepper på dig, for han ønsker, du skal lykkes. Og når jeg så falder, står han ikke med en løftet pegefinger og siger; ”Ja Ditte, det er så tiende gang, du falder. Nu må du snart få det lært!”. Nej, han står og er klar til at hjælpe dig og mig op igen og kommer med de opmuntringer, vi har brug for, for at komme videre.
Han leder mig i bøn, til hvad og hvordan jeg skal bede. Han lærer mig, hvordan jeg skal lytte til ham og skelne mellem hans stemme og løgnerens. Ja, han er et helt vidnesbyrd for sig selv.
Nu skal det hele jo ikke lyde som en dans på roser, for det er det langt fra. Husk nu på, at fjenden altid står på lur og klar til at få os til at falde og fejle. Hvert et skridt, vi tager i vores åndelige liv, gennemgår en ild-test for at sikre, at ’det holder vand’. At vi står helt fast. Og nogle gange kan det tage tid at komme igennem det. Og det kan også gøre ondt i kødet/ selvet. For man skal være omstillingsvillig og formbar, for at Herren kan forme og skærpe dig efter hans vilje.
Måske skal man give afkald på noget i sit liv, ændre en dårlig indstilling eller dårlige vaner. Det kan være enormt svært og gøre utroligt ondt i kødet/selvet, men det er det hele værd. For bagefter har man det så meget bedre, og man ved bare, at det var det helt rigtige at gøre. Det er oftest først bagefter, man indser, hvor bundet man var, for befrielsen er til at føle på.
Jeg ved det, for jeg har været igennem alt det, du læser om her. Og er det stadigvæk. Hele livet er jo en rejse, og vi skal igennem trælse ting for at blive stærkere.
Den første ild-test, jeg stødte på, var det at komme op om morgenen så tidligt og blive ved med det. Og jeg fejlede, mange gange endda. Men jeg blev ved med at prøve, for jeg ville det her, og ville have mere af det, som jeg allerede havde oplevet. Det er blevet nemmere at komme op nu end i starten, men det kan stadigvæk være en kamp.
En ting er helt sikkert, jeg vil ALDRIG tilbage til den kedelige og døde tilværelse, som mit åndelige liv var før. Jeg er blevet afhængig af Gud og hans gudgivende power og vil for alt i verden ikke undvære den. Og jeg vil have mere, meget mere. Jeg ønsker at opleve meget mere med Gud. Hvor det fører mig hen, ved jeg ikke. Men det ved Gud, for hans tanker og veje for mig er milevidt fra mine.
Tænk, hvad én time kan gøre af forandringer. Prøv at forstille dig, hvad to timer så kan gøre. Jeg tror kun, det kan blive vildt.
Hvis noget af det, jeg har skrevet, får dig til at tænke; det vil jeg også have! Så tøv ikke et øjeblik mere, grib chancen nu. Åben dit hjerte for Gud og bed Helligånden om hjælp til at komme i gang. Beslut dig for et tidspunkt, der passer dig bedst - og bare gør det. Ignorer alle de undskyldninger, fjenden vil bombardere dig med. Alt er muligt for den, der tror!
Gud velsigne dig.