Mit liv handler mest af alt om, at der findes en god, kærlig og trofast Gud, som jeg er kommet til at kende som min far.
Min start på livet og min opvækst var præget af fraværet af en far, og den kunne oftest karakteriseres som utryg og kaotisk. Den far, som fyldte meget i min barndom, var fysisk til stede, men han var psykisk syg, og derfor var han også meget ustabil og uberegnelig. Han svingede fra voldsom depression og indelukkethed til en voldsom og frembrusende adfærd. Der var aldrig helt normale forhold, hvor min far bare kunne være far for en stund og gøre de ting, som fædre ellers normalt tager sig tid til. Han kunne ikke bare være en, som jeg kunne se op til, og en, som jeg kunne bruge som et forbillede. Det var et ubrugeligt billede - diffust, ituslået og krakeleret - som jeg havde af en far.
Det har selvsagt præget mit liv. Som barn og ung har jeg ofte oplevet, at jeg udadtil godt har kunnet fungere. Jeg var god til sport og musik, og skolearbejdet var nemt for mig.
Så på ydersiden var alt jo godt, og på facaden kunne jeg virke både glad, fri og udadvendt, men på indersiden var jeg langt fra hverken frimodig eller glad. Jeg følte heller ikke, at jeg lykkedes.
I en rimelig ung alder oplevede jeg Guds stille stemme og kald i mit liv. Jeg følte, at Han ville noget med mig, så jeg gav mit liv til ham og besluttede mig for at satse alt på ham. Jeg ønskede, at Han skulle lede mig fremad, genoprette mig og give mit liv en mening og en retning.
Efter den beslutning begyndte Gud at vise sig som en far for mig, og Jesus blev min bedste ven. Når jeg spillede på min guitar og sang til Gud, oplevede jeg, at Gud var virkelig, og at Han var meget nær. Mange gange har jeg oplevet, at Guds nærvær midt i lovsangen var så stærk, at jeg har måttet enten græde eller le. Det har været opløftende og befriende, og det har virket dybt og lægende indeni mig.
Gud har genoprettet mig, Han har gjort mig fri fra det, som jeg vil kalde en skidt start på livet. Det, som i menneskers øjne og i mine egne øjne kunne ligne nederlag og mislykkethed, har min Far, som er i Himmelen, vist sin storhed igennem. I dag giver jeg Gud æren for, at Han greb mig, at Han aldrig har sluppet mig, og at Han har givet mig et helt nyt liv sammen med ham. I dag har jeg en suveræn far, som elsker mig, for den jeg er, og ikke for hvad jeg gør eller kan. Han er bare den bedste, og så er jeg hans barn.
Jeg kan tale med ham hver dag, og Han er oprigtigt interesseret i mig. Han interesserer sig for, hvordan jeg har det, og Han er altid parat til at vise mig sit store faderhjerte.
Så min historie er en sand fortælling om den kærlige, gode og trofaste Gud, som jeg kalder min far.